"At lege er at leve" 

Leg hele livet

- Alletiders opslagsværk med lege til alle aldre! 

Citater fra bogen;

"Det giver livsglæde at lege. Man bliver aldrig for gammel til det"


Susanne, 43 år

"Egentlig var jeg ret genert som barn, men jeg elskede sanglege og glemte fuldstændig tid og sted"


René, 60 år

"Legen kan nedbryde barriere man naturligt har som menneske. Når man leger er det som om at ens intimsfære ikke længere eksisterer, og man kommer tættere både fysisk og mentalt på dem man leger med"


Ayla, 26 år

Bogens forord

Føler du, at alting går for hurtigt og at skærmen stjæler din tid? Så lad denne bog tage dig i hånden – inspirere – og skabe øjeblikke af nærhed og latter. Leg bringer folk sammen på tværs af alder, baggrund og erfaringer. Men der er så mange flere grunde til at gøre leg til en del af din hverdag. Når du leger, produceres naturlige lykkestoffer. Legen styrker dine kognitive evner, din kreativitet og dine sociale bånd. Og leg kan hjælpe børn med at udvikle deres sociale færdigheder, deres evne til konfliktløsning og følelsesmæssige regulering.

Leg hele livet er et opslagsværk, der bugner af muligheder for nye oplevelser og en langt sjovere hverdag. Med over 200 inspirerende lege, kan den uden videre tages med i alle sammenhænge.

Skab nogle nye traditioner! Brug bogen på arbejdspladsen, til højtider, som opvarmning før træning, til firmafester, på plejehjemmet, i skolen og i børnehaven, til skæg og ballade i solen eller til blot at ryste en forsamling sammen. Tag bogen med overalt, hvor flere generationer er samlet. Den vil med garanti bygge bro og skaber gode, fælles oplevelser.

ALLE kan lege – hele livet!

Det legende univers

"Jeg ELSKER at lege. Det gør jeg virkelig! 

For mig er legen et frirum hvor der ikke er plads til sygdom, trælse tanker eller travle hverdagsopgaver. I legens univers kan jeg finde ro, glæde og nærvær, og lade alle de trælse ting i livet blive sat på pause for en stund. Jeg tror på at vi alle har brug for sådan en pause, for ingen kan holde til at være i stress og modgang konstant. 

Dén udvikling der er sket, hvor skærmene stjæler al vores tid, og stresser os med perfekthedskulturen, tror jeg bidrager til rigtig meget af dén stress og modgang vi kan opleve i vores hverdag. 

Derfor vil jeg gerne opfordre til at vi alle bliver bedre til at lægge skærmene væk, og i stedet begynder at lege med hinanden. Jeg vil gerne inviterer dig og din omgangskreds med ind i legens univers, hvor det er muligt på helt særlig vis at danne relationer og hvor lattermusklerne kan aktiveres og få frit spil. I legens univers findes ingen forkerte, uintelligente eller grimme mennesker - her er ingen hieraki, vi er alle lige. 

Derfor synes jeg at leg er en gave til os alle. En gave som ikke skal byttes eller returneres, men som i stedet skal bruges som et redskab til at bygge bro mellem hinanden. Vi har alle brug for nærvær, og netop dét er der masser af i legens univers. Så min opfordring til dig er at tage dig tid til at lege med de mennesker du har omkring dig - så tør jeg godt garanterer dig at du vil opleve en helt ny måde at være i relation til hinanden på", Cecilie, 26 år, forfatter 

  • "Min oplevelse er, at hvis man tør give sig hen til legen, kan man nærme sig hinanden på nye måder. Gennem legen mødes man om et fælles tredje, hvor det ikke handler om den enkelte, men om det vi har til fælles. Det er fællesskabsstyrkende"

Rikke, 29 år, lærer

"Leg giver noget samvær som alene det at snakke sammen ikke kan give"


Peter, 58 år, pædagog

  • "Det gør én i godt humør – det er sjov at gøre noget i fællesskab"


Allan, 55 år, leder

Legens mange egenskaber

"Der findes lege til alle mulige tænkelige sammenhænge og konstellationer!",             Cecilie, 26 år, forfatter 

Her ser du en oversigt over hvilke kategorier du vil komme til at møde i bogen;

Aktive lege
Samarbejdslege
Tik!
Kognitionslege
Lege til gymnastiktimen
Inaktive lege
Lege velegnet til leg på tværs af generationer
Lege velegnet til børnefødselsdagen
Konditions- og styrkelege
Lege for de mindste
Sanglege for alle
Stafetter
Lege velegnet til skolegården
De gode gamle lege
Lege velegnet som opvarmning
Lege velegnet til leg i børnehaven
Lege velegnet som ryste-sammen-aktivitet
Navnelege
Sanglege for de mindste
Lege for ældre

Bogens tilblivelse

Kender du det, at du står og skal bruge en leg - og pludselig kan du ikke komme i tanke om en eneste leg du kender... Det er faktisk netop på denne baggrund at bogen blev til i sin spæde start. Jeg stod nemlig som 15-årig og skulle undervise i gymnastik, men kunne ikke huske hvilke lege jeg kunne bruge - derfor begyndte jeg at samle på lege ved at skrive dem ned i en lille notesbog. Og her 10 år senere er det blevet til 220 spændstige lege!

Det var faktisk over en kop kaffe at ideen til at skrive legene ind i en bog kom til - min søster udbrød pludseligt; "hvorfor skriver du ikke en legebog!?". Jeg greb ideen og gik straks igang, og derfor står jeg nu i dag og kan præsenterer en splinterny legebog fuld af lege til ALLE aldre og mange forskellige sammenhænge. 

SÅ hop ind og køb dit eget eksemplar på linket herunder, og begynd at udforske det legende univers allerede idag :)

Køb din egen version allerede idag på;

Kontakt os

Leg hele livet

cecilie369he@hotmail.dk